Christine Krogh Frausing
Skribent
Wauw! Hvor har de danske voltigører gjort det helt fantastisk til nordisk mesterskab i Flyinge, Sverige i weekenden!
Billund Sportsrideklub der allerede i går lagde sig i spids, holdt føringen og runder stævnet af med at vinde guld i gruppe voltigering for senior. Longefører for Billund Sportsrideklub er Maria Rasmussen og hesten under de dygtige udøvere er Turbo af Kloster.
– De danske voltigører viser bare igen, at formen er i top når det kommer til den internationale arena, fortæller Dorthe Ballegaard, holdkaptajn for de danske voltigører.
Hele 3 guldmedaljer blev i dag uddelt til de dygtige voltigører. Skibby Junior vandt guld i gruppe konkurrencen, hvor Maria Frimark førte longen med hesten Lorenzo Bedsted i den anden ende.
Den tredje og sidste guldmedalje blev uddelt til Sheena Bendixen, der vandt NM for senior damer individuelt. Longefører for Sheena er Lasse Kristensen, og hesten hedder Klintholms Ramstein.
I maj udgaven af magasinet Ridehesten har vi netop dygtige Sheena Bendixen på forsiden og en stor portrætartikel inde i bladet. I kan købe bladet HER og læse meget mere om voltigering.
Her er oversigt over resten af de mange flotte medaljer som Danmark vandt ved nordisk mesterskab i voltigering:
NM Individuelle Children damer:
Esther Rasmussen vinder guld. Longefører Maria Rasmussen og hest Turbo af Kloster.
Anna-Bell Damsgaard Thomsen vinder sølv. Longefører Sanne Lorenzen og hest, Bendorffs Pilgrim
Frida Moresco vinder bronze. Longefører Maria Rasmussenog hest Egelund Manhattan
NM Gruppe voltigering senior:
Skibby Senior vandt bronze. Longefører Maria Frimark og hest Lorenzo Bedsted
NM Individuelle senior damer:
Anna Victoria Damm vinder sølv. Longefører Hanne Hansen og hest, Guldager Linus
Nanna Christensen vinder bronze. Longefører Pia Sørensen og hest, Boston
NM Individuelle junior damer:
Julie Broeng Christensen vinder sølv til NM. Longefører Sanne Lorenzen og hest, Bendorffs Pilgrim