Annika Knudsen Lorentsen
Set med danske briller, er det ekstra spændende at følge World Cup-sæsonen 2022/2023, da der er danske ryttere til start. Det er i høj grad Andreas Schou, der repræsentere de danske farver, og han har allerede samlet flere point ved de tidligere kvalifikationer.
I denne uge er det spanske La Coruña der er værter for den syvende kvalifikation i springning, og her kommer Andreas igen til start. World Cup-klassen finder sted på søndag den 4. december, og allerede fra fredag er der flere internationale klasser på programmet.
Ved de seks tidligere World Cup-kvalifikationer, har Andreas været til start ved de fire, mens Emil Hallundbæk, Lars Bak Andersen og Thomas Velin hver især har deltaget ved én. Andreas har fået point med fra de tre kvalifikationer, og han har lige nu 23 point i den samlede stilling. Det betyder, at han er placeret som nr. 10 ud af de 60 ekvipager der har opnået point indtil videre. I alt var 112 ryttere deltaget ved de seks forrige kvalifikationer.