Maja Golles
Den kommende weekend tager Andreas Schou, Christian Schou, Emilie Martinsen, Torben Suhr, Jesper Kristensen, Kasper H. Hansen og Ann Langgaard til Polen for at deltage i et trestjernet springstævne (CSI3*), den 6.-9. november. Andreas Schou tager bl.a. både Cancan 4 og Chicago med. Christian Schou medbringer bl.a. Taagerups Agenda og Højrupgaards Locomotion, med hvilke han også har mange gode resultater. Rytterne bliver formodentlig i Polen da ovennævnte samt Camilla Enemark, Peter Ø. Andersen, Kristian Skovrider og Kartni Nielsen fra d. 13. – 16. november stiller op i det 3-stjernede CSI-W-stævne. Tina Lund, der nu er færdig med Vild med Dans, tager i samme weekend sammen med Charlotte Lund og Diana Kramer til Oldenburg i Tyskland, for at deltage i et andet 3* SCI-stævne. Søstrene Lund medbringer de to velkendte springheste Zamiro og Andante. Fra d. 13.-16. november vil Charlotte Lund, Søren Pedersen og Lars Bak Andersen være i Kiel til et CSI4* stævne. Der er altså masser af springning på programmet i de næste par uger. Kilde: Dansk Ride Forbund