WBFSH's hingsteranglister er udkommet

07-11-2016 13:19
Avl

Hvert år i starten af november måned udkommer World Breeding Federation for Sport Horses' hingsteranglister i dressur, springning og military

Copyright Ridehesten.com
De Niro har toppet ranglisten for dressurhingste i 2012, 2013, 2015 og 2016.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Det afventes hvert år med spænding, hvilke hingste har rykket op ad ranglisterne og ikke mindst, hvilke hingste fører. De tre hingste, der ligger nr. 1 i dressur, springning og military er de samme tre hingste som sidste år, men lidt længere nede på ranglisterne er der flere større rokeringer.

På dressursiden er Blue Hors Don Schufro tilbage i top 10. Han er i år nr. 9, hans søn Diamond Hit er nr. 10 og Don Schufros far Donnerhall, der i en årrække var den ubestridte tophingst, besidder 11. pladsen, og hans søn De Niro er nr. 1 for fjerde gang. Hingsten Rubin-Royal har taget springet fra sidste år at være nr. 8 til i år at være nr. 4. Gribaldi, der var nr. 1 i 2014, fastholder sin andenplads fra sidste år.

I springning finder man Quidam de Revel lige uden for top 10 på 11. pladsen, mens hans søn Naba de Rêve er nr. 13 og dennes søn, Kashmir van't Schuttershof, er nr. 6. Far og søn, Baloubet du Rouet og Balou du Rouet, ligger hhv. nr. 9 og nr. 7 blandt springhingstene, hvor franske Diamant de Semilly igen er nr. 1, holsteneren Casell er sprunget fra sidste års niendeplads til i år at være nr. 4.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Kannan, der ligger nr. 5 i springning, har også sneget sig ind i top 10 for faderhingste i militarysporten, hvor det igen er holsteneren Contendro I, der fører.

På WBFSH's hjemmeside kan man se en top 100 rangliste over faderhingstene i de tre discipliner og tilmed en top 50 ranglister over faderhingstene og med angivelse af deres pointgivende afkom.

Se ranglisterne HER.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner