Britt Carlsen
Branden opstod omkring kl. 3.18, hvor flammerne havde godt fat. Branden er formentlig opstået i værkstedet, hvor ejeren havde været i gang med en vinkelsliber. Ilden spredte sig til en nærliggende bygning med hestesportsudstyr. Den 59-årige ejer fik et ildebefindende, formentlig på grund af for megen røg, og der blev sendt en ambulance til stedet. Han fik hurtigt ilt på stedet og havde ikke behov for at komme på sygehuset for at blive undersøgt nærmere. Der er også heste på ejendommen, men de står i en anden bygning og var ikke på noget tidspunkt i fare. Kilde: nordjyske.dk