Trine Askjær-Jørgensen
I november 2020 flyttede de første ansatte ved ECCO FEI World Championships ind i fine kontorlokaler ved Løsning i Østjylland. Løbende kom der flere ansatte til, og da kontoret flyttede til Herning i slutningen af juli for at afvikle det firdobbelte verdensmesterskab, blev det samtidig et farvel til kontorfaciliteterne i Løsning.
Nu er kontorinventaret sat på Campen Auktioner, og det omfatter bl.a. hæve-/sænkeborde, skærmvægge, pc-skærme, planter, printere m.v. samt et smukt konference-plankebord med læderstole og en receptionsdisk.
Der er eftersyn torsdag den 6. oktober fra kl. 10-12 på adressen Helge Nielsens Alle 7 i Løsning, og auktionen slutter torsdag den 6. oktober kl. 20.30.
Se de forskellige ting, der er til salg her.