VM for islandsheste

08-08-2011 13:36
Den 1. – 7. august blev der afviklet VM for islandsheste i St. Radegrund i Østrig og de danske deltagere gjorde en god figur med flere placeringer til følge
Copyright Ridehesten.com
Sólon fra Strø - her redet af Søren Witt. (Arkivfoto: Ridehesten.com)

Da der blev afviklet VM for islandsheste i St. Raudgrund i Østrig i starten af august var flere danske ekvipager draget af sted for at forsvare de danske farver. Selv om konkurrencen var hård lykkedes det for de danske deltagere blandt andet at tage guldmedalje i speedpas. Herunder er listet nogle af de vigtigste resultater: A-finalen i femgang F1 blev vundet af svenske Magnús Skúlason på Hraunar frá Efri-Raudalæk med scoren 8,07. Bedste dansker blev Julie Christiansen på Örn frá Efri-Gegnishólum, som blev nummer 7 med en score på 5,59. P1 250 m. pas blev vundet af islandske Bergþór Eggertsson på Lótus frá Aldenghoor (21,89), mens bedste danske resultat blev Tania H. Olsen og Sólon fra Strø (22,32) på en tredjeplads. I P2 speedpas var der dansk triumf, da Tania H. Olsen på Sólon fra Strø (7,43) vandt guld, mens den delte sølvmedalje gik til endnu en dansker, nemlig Iben Andersen på Skuggi frá Hávardarkoti (7,44). Til gengæld var danskerne ikke repræsenterede i a-finalen i tölt T1, som blev vundet af islandske Jóhann R. Skúlason på Hnokki frá Fellskoti med scoren 8,78. A-finalen i tölt T2 blev vundet af norske Tina Kalmo Pedersen på Kolgrimur från Slätterne med en score på 8,75, mens bedste dansker blev Samantha Leidesdorff på Casanova vom Hrafnsholt, som med 7,25 red sig ind på en sjetteplads. A-finalen i firegang V1 blev også vundet af en nordmand, nemlig Anne Stine Haugen på Muni frá Kvistum med scoren 8,27, mens bedste dansker, på en flot tredjeplads, blev Isabelle Felsum på Viktor fra Diisa med scoren 8,07. Se flere resultater via linket til højre.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner