Viegård: Ministeren er gået ind i sagen

15-09-2023 12:43

Charlotte Kusk Berwald

Fødevareministeren Jacob Jensen fra Venstre går ind i sagen om de nedgravede heste på Viegård Stutteri

Copyright Ridehesten.com
Hele sommeren har der været demonstrationer. Foto: privat
Nyheden fortsætter efter annoncen

Udmeldingen fra ministeren kommer efter, at TV2 de seneste dage har dækket sagen intensivt og flere tidligere medarbejdere på Viegård Stutteri er stået frem med vidnesbyrd om forholdene hos stutteriet ved Skals. Ministeren slår fast, at der skal kigges på lovgivningen, således fremtidige lignende sager kan undgås. 
– Vi skal i dette efterår fortsætte forhandlinger med Folketingets partier på dyrevelfærdsområdet, som vi tog hul på før sommer. I den forbindelse skal vi bl.a. se på, om de gældende sanktioner ved lovovertrædelse skal skærpes, herunder domstolenes mulighed for at frakende retten til at holde dyr, skriver ministeren på sin Facebook-side.

Endnu en demonstration på lørdag
Sagen startede i sommers, da en amerikansk træner stod frem og fortalte om forholdene. Siden da har der været utallige demonstrationer mod Viegård Stutteri og John Byrialsen og på lørdag er ingen undtagelse. Her er der tale om en stående demonstration, hvor demonstranter vil stå ved Skivevej med skilte for at gøre bilisterne opmærksomme på situationen. Demonstrationen foregår 12-14.

Nyheden fortsætter efter annoncen

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner