Victoria og Anne-Mette styrede i Herning

28-01-2013 07:06

Signe Wiese

Ved weekends ponydressurlandsstævne i Herning var det især Victoria E. Vallentin og Anne-Mette Lyager, der dominerede startlisterne

Landsstævnet i Herning blev skudt i gang allerede fredag med en PRI for kat. II-ponyer. Den vandt Anne-Mette Lyager med smukke Don Chocolo med 72,00%. Nicole Johnsen blev nr. 2 med Fairy Tale med 65,875%, mens Henriette B. Hansen tog 3. pladsen med Charlie med 64,500%. I kat. I-ponyernes PRI-klasse var Victoria E. Vallentin helt dominerende - hun blev nr. 1 med Holsteins Wellness med 69,125% og nr. 2 med den kun 7-årige Røgild's Claire, der fik 68,375%. Britt Krongård Knudsen red sig ind på 3. pladsen med Jazzo med 67,500%: Lørdag blev der lagt ud med en LA6 for både kat. I og II. Klassen blev vundet af Karoline Rohmann på kat. I-ponyen Adriano med 67,500%. Camilla Wiuff Jørgensen blev nr. 2 med kat. II-ponyen Gemondie med 66,053% og Nikoline Damgaard tog 3. pladsen med kat. I-ponyen Røgild's Anamia, der fik 64,079% . I PRT for kat. II blev det til nok en sejr til Anne-Mette Lyager og Don Chocolo - denne gang scorede ekvipagen 72,051%. Nr. 2 blev Henriette B. Hansen med Charlie med 67,521% og Nanna Hyldahl blev 3'er med Vigerous Reckless med 66,823%. I PRT for kat. I tog Victoria E. Vallentin ligeledes sin 2. sejr ved stævnet. Hun vandt klassen på Røgild's Claire med 69,753%, Maria Fauerholm Christensen blev 2'er på Aphrodite med 68,803%, og Victoria tog sig også af 3. pladsen - denne gang med Holsteins Wellness med 68,462%. Søndag blev dagen startet med en PRI for både kat. I og kat. II-ponyer. Denne klasse blev vundet af Josefine Hoffmann med Sophienshofs Maroon med 68,250%, mens Stephanie Leth Espensen blev 2'er med Zendro med 67,500% og Nikoline Damgaard blev 3'er med Røgild's Anamia, der fik 64,375%. Anne-Mette Lyager og Don Chocolo fuldendte weekendens hattrick i kat. II-ponyernes PRM, som de vandt med 71,220%. Henriette B. Hansen og Charlie tog nok en 2. plads, denne gang med 68,049%, og Sara Aagaard Hyrm blev nr. 3 med Moelgarnedd Montana, der scorede 67,642%. I stævnets sidste klasse - PRM for kat. I - lykkedes det for Maria Fauerholm Christensen at komme forbi Victoria E. Vallentin og vinde klassen med Aphrodite med 71,463%. Victoria blev nr. 2 med Røgild's Claire med 69,756% og Britt Krongård Knudsen tog 3. pladsen med Jazzo med 69,350%. Se samtlige resultater fra stævnet via linket til højre.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner