Thomas Bach Jensen
Mange avlere fra hele Sjælland, beridere og dommere havde taget turen til Roskilde for at deltage i en spændende aften om fremtidens avlsværktøj og for at høre om de mest betydningsfulde hingsteliner i Europa.
Forsker Thomas Mark fortalte på sin stille og rolige facon, hvordan man i fremtiden kan opnå en stor avlsfremgang, som virkelige kommer til at betyde fremgang for avlen.
- Men vi skal først have lavet forarbejdet og derfor kan vi resultaterne tidligst komme avlerne til gode om 3 år, sagde Thomas Mark fra Københavns Universitet (Landbohøjskolen).
Forarbejdet som skal gøres, er at alle hestens egenskaber skal genbestemmes. Når de enkelte gener kendes, kan man bestemme hestens avlsværdi ved en DNA prøve. Det betyder for avleren at allerede inden bedækning kan planlægge det bedste afkom.
- Det er slet ikke nyt det her. Køer, svin og andre dyrearter har brugt det og med stor succes, og jeg er sikker på at hestene også kommer til at have stor fordel af at vælge denne avlsmetode, forklarede Thomas.
Dansk Varmblod er toppen af Europa
Dansk Varmblodsavl er stærkt influeret af de øvrige europæiske hingste og har succes med at avle heste, som klarer sig godt i sporten. Det er især dressursporten hvor Dansk Varmblod ligger nummer 3 på verdensranglisten der klarer sig godt.
Region I havde allieret sig med Claus Hansen fra Dansk Varmblods avlsledelse til at komme og holde indlæg om de europæiske hingstelinier.
- Vi har alle muligheder. Vi kan vælge frit mellem de bedste hingste i hele Europa og på den måde få avlet de bedste heste, sagde Claus Hansen fra Dansk Varmblods avlsledelse.
Claus præsenterede de vigtigste hingstelinier i Holland og Tyskland og forklarede sammenhængen til de danske hingste. Der var mange spørgsmål undervejs fra de interesserede avlere som mødt op. Og der var ikke nogen, som ikke fik svar. Claus fortalte meget vidende om de enkelte stærke og svage sider hos hingste og kom med bud på hvilke typer hopper som de enkelte hingste liner kunne bruges til.