Vi er faktisk også mennesker

22-04-2023 19:15
Avl

Den debat på SoMe, som har præget mediebilledet i den turbulente tid efter Karina Christiansens fratrædelse, har haft store personlige omkostninger

Copyright Ridehesten.com
Casper Cassøe Krüth. Foto: Ridehesten.com/Jørgen Bak Rasmussen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Der var en god debat på Dansk Varmblods Repræsentantskabsmøde. Der blev helt naturligt stillet spørgsmål fra repræsentanterne til håndteringen af avlskonsulent Karina Kristiansens afskedigelse. Flere repræsentanter kom også på talerstolen og mindede om at holde den gode tone i forbundet. Når man mødes i et forum som ved dagens repræsentantskabsmøde, men også rundt om i regionerne. Som Bodil Hellmers så rigtigt sagde: Prøv først at forstå – derefter at blive forstået

Nyheden fortsætter efter annoncen

Uro i forbundet
Der har over de seneste uger været en meget ubehagelig tone på SoMe, og efter gennemgang af fordelingen af arbejdsopgaver på sekretariatet sagde Casper Cassøe:
Vi er som I faktisk mennesker. Vi står forrest, når vi bliver mødt med usaglighed og manglende fakta og forudindtagede konklusioner. Tonen og reaktionerne på de Sociale Medier og hos enkelt personer er meget barsk og uden respekt. 
– Vi er mennesker med familier. For mange er det frivilligt arbejde, og for andre er det arbejde, men ens for os, så tager vi det med hjem. For Dansk Varmblod er ikke bare noget vi gør af pligt. Det er vores passion, som ansatte, hovedbestyrelsesmedlem, dommere og frivillige. 
– Vi har samarbejdspartnere, medlemmer og sponsorer, der ytre sig med fejlagtig fakta, der beror på rygter og fordrejninger af sandheden. Men dem som råber højest, og kommer med den bedste historie, er oftest dem, der får ret i den offentlige debat. 
– Vores medlemmer og heste skal ikke krænkes af personer, som kun har ondt i sinde. Vi bliver anklaget for svindel, nepotisme og alskens alvorligheder, uden mulighed for at kunne komme til genmæle.
– Lad os debattere, evaluere og arbejde sammen for vores forbund og vores heste. Ingen ønsker at være medlem i et galehus. Og dem som ønsker det, har vi ikke brug for. Vi er her for hestenes og Dansk Varmblods skyld
, sluttede Casper Cassøe Krüth sit indlæg, som blev fulgt af klapsalver fra forsamlingen. 

/Varmblod.dk

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner