Velspringende ponypiger i Hedensted

23-10-2015 19:07

Hedensted Rideklub afholder i denne weekend landsstævne i springning for ponyer, hvor der i dag blev taget hul på weekendens første konkurrencedag

Copyright Ridehesten.com
Josefine Sandgaard Mørup på Bølle

Dagen blev startet allerede klokken 8 i morges hvor kat. III ponyerne lagde ud i en MB1*. Her sikrede Caroline Sand Bugge sig førstepladsen på Whitney efter nul fejl i både 1. og 2 fase i tiden 21,96 sekunder. Det var dog ikke nok for Caroline som også red sig ind på andenpladsen på ponyen Clements Catwalk e. Cannon (Opdr. Susanne Clement) ligeledes fejlfrit og i tiden 23.19 sekunder. Som nummer tre blev det Julie Karoline Terp på Smukke i tiden 24.88 sekunder.

I MB2* for kat. III ponyer var to forholdsvis rutinerede piger til start og de ryddede også bordet for placeringer. Vinderen af klassen blev Josefine Sandgaard Mørup på Bølle efter en fejlfri runde i tiden 52.99 sekunder. Josefine var tidligere på året en bronze medalje ved indendørs DM på Bølle, mens at hun i foråret var med på det danske guldvindende hold ved Nordiskmesterskab og individuelt en bronzemedalje på hendes anden pony, Kantje's Valentijn.

Copyright Ridehesten.com
Julie Karoline Terp på Claughaun Thady

På andenpladsen i MB2* klassen fulgte en mindst ligeså rutineret pige, nemlig Julie Karoline Terp, denne gang på Claughaun Thady, som med nul fejl red ind over målstregen i tiden 53.10 sekunder. Parret her opnåede i sommers en sølvmedalje ved DM for kat. III ponyer. 

Hvis man troede at disse to piger var færdig med at hive sløjfer hjem ved dagens klasser, så tog man grueligt fejl. I MB2** for kat. II ponyer, viste Josefine Sandgaard Mørup endnu engang topform, da hun på Badgerhill Sue Ellen e. Crosskeys Rebel red en nulrunde hjem i tiden 55.14 sekunder, som var nok til at sikre dem sejren. I MA1* mødte de to piger til endnu en duel, som Julie trak sig sejres rigt ud af med Claughaun Thady, mens at Josefine og Bølle måtte henvises til andenpladsen. 

Copyright Ridehesten.com
Nikoline Dresler på Castelview Max

Ved dagens sidste landsstævne klasse var 27 kat. I og II ekvipager til start. Her var det ikke nok kun at ride fejlfrit, der skulle også rides hurtigt i anden fase. Det var netop hvad Nikoline Dresler på Castleview Max gjorde. Med en fejlfri runde i tiden 26.20 sekunder kunne ekvipagen kalde sig vindere af klassen, mens at Emma Groot på Dream Fields var en smule langsommere da de red ind i tiden 27.61 sekunder. Det var dog nok til at Emma sikrede sig andenpladsen også med en nulrunde, mens at Anders Uve Sjøbeck Hoeck på Flach Back indtog tredjepladsen i tiden 27.62 sekunder, ligeledes med nul fejl. 

Se resultater Her

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner