Uvejr truede stævnepladsen

15-06-2019 07:18

Fredagens uvejr skabte stævnestop i en kortere periode ved dressurlandsstævnet for ponyer hos Gråsten Rideklub. Alligevel blev det til mange flotte ridt blandt ekvipagerne

Copyright Ridehesten.com
Johanne Kofod Jensen og Aurora
Nyheden fortsætter efter annoncen

Gråsten Rideklub anno 2004 er denne weekend vært for et stort dressurlandsstævne for ponyer. På trods af fredagens uvejr og stævnestop i en kortere periode, der betød ændringer i starttiderne, leverede de mange ponyekvipager flotte resultater.

Fra morgenstunden red kat. II ponyerne på banen i en PRI12, hvor det blev til en sikker sejr til Johanne Kofed Jensen og Aurora A e. Dressmann II/Fortissimo med 73,375%.  Mathilde Fovsholm og Quoster de L´aube red ind på andenpladsen med 70,438 % efterfulgt af Amalie A Bang og Rosengårdens Night Hawk e. Harvest Uni- Versal Soldier/ Kildegaardens Columbus (opdr. Birgitte Egebjerg) på tredjepladsen med 69,625 %.

Omkring middagstid kom turen til kat. I ponyerne og deres PRI12, hvor sejren fredag gik til Freja Berthelsen og Uriah Heep e. Heslegårds Rubin/Lambourgini (opdr. Marie Knutsson med 71,125%. Andenpladsen snuppede  både Simone Skov Jørgensen og Patrik af Hvarre e. Triple Tree´s Prince Perfect/May-way (opdr. Fam. Rasmussen) og Caroline S. Jørgensen og Dr. Doolittle e. FS Don´t Worry Junior/Brooklands Moonwalker (opdr. Raimon Joesten) med 70,500 % i en delt andenplads.

I PRI for kat. I ponyer løb Lea Andreassen Torabi og Andor BKO e. Hagelkruis Valentijn/Morgenlands Andor med sejren, der af dommerne blev belønnet med 71,250%.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Kat. III ponyerne sluttede dagen af med en LA3, hvor Selma Ludvigsen og Dahlsminde Go Go Gadget e. Clausholm Lord Jackpot/Lintelo Gawain (opdr. C. Laulund-Pedersen) tog sejren med 69,417%.

Se alle resultaterne HER

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner