USA i front i springning - Danmark nr 20

03-09-2014 12:56

Britt Carlsen

WEG - Stillingen i holdkonkurrencen skifter konstant ved WEG i Normandiet, hvor USA er i front, mens Danmark efter to ryttere er dumpet ned på 20. pladsen

Der er en rigtig mesterskabsbane som i dag har mødt ryttere og heste i Normandiet. Ikke alene er den stor, teknisk, men den trækker også energi ud af hestene, og flere har fået fejl på det store dobbeltspring, som er banens næstsidste. 

USA har haft tre ryttere gennem banen og de er nu i front foran Tyskland og Holland. Sverige, der lå så flot placeret til morgen på en andenplads, er efter to ryttere dumpet ned på 6. pladsen. Banen er smykket med meget fantasifulde forhindringer, og der har i høj grad også været noget for hestene at kigge på i dag. Torben Frandsens lidt urutinerede Solos Concept virkede lidt imponeret af enkelte af de mere fantasifulde forhindringer, men spang godt indtil banens sidste tredjedel, hvor tanken virkede "tom" og de kom i mål ned 21 fejl.

Thomas Sandgaards Amarone sprang igen i dag med stort overskud på banen, men på vej ind i den store trekobination, skød hingsten skulderen ud og det forstyrrede indspringet og kostede nedslag. Ialt blev parret noteret for 9 fejl. Det betyder at Danmark nu har 24,47 fejl på 20. pladsen. 

Gårsdagens vinder, Bertram Allen fra Irland fik et nedslag på den andensidste forhindring, og det betyder at indtil videre er seks ryttere gået forbi ham i den samlede stilling. Det er nu hollands Jeroen Dubbledam og Zenith SFN der er i front efter en fejlfri runde og ialt 1,25 fejl, men fem ryttere har endnu mulighed for at passerer ham, men det kræver et fejlfrit ridt, og det er ikke en let opgave på dagens bane. 

Brasiliens Doda de Miranda faldt i går af AD Rahmannshof's Bogeno men sammen producerede de i dag et fejlfrit ridt, der lige nu placerer Brasilien på den eftertragtede 10. plads der giver adgang til afgørelsen i holdkonkurrencen i morgen torsdag. Lige nu er det: USA; Tyskland, Holland, Canada, Frankrig, Sverige, Columbia, Irland, Quatar og Brasilien, der er inde i varmen i top ti. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner