UNO Samantha videre til svensk finale

02-10-2012 20:30
Dansk Varmblodshoppen UNO Samantha opnåede i dag en topplacering ved det svenske dressurchampionat under svenske Minna Telde
Copyright Ridehesten.com
UNO Samantha og Minna Telde.

Første klasse gik i dag i det svenske avlschampionat og det gjaldt i den indledende runde af finalen for 6-årige dressurheste. Klassens eneste danske hest, bronzemedaljehoppen UNO Samantha, klarede sig fremragende blandt de 31 startende. Med en tredjeplads har hun sikret sig en finaleplads på lørdag. Det tre førende heste ligger pointmæssigt utroligt tæt med 81,00 - 80,80 - 80,60! UNO Samantha e. Blue Hors Shepard Hit / Donnerhall (opdr. Stutteri UNO) er ejet af Jens Erik Marcussen og rides af den svenske landsholdsrytter Minna Telde, der også besatte klassens fjerdeplads. Dagens klasse blev vundet af hannoveranerhingsten JJ Ray Ban e. Rascalino / Londonderry, der uddannes og rides af Jan Brink. Andenpladsen gik til den svenske Bellman e. Hermes / Prestige redet af Anna Svanberg, som imorgen skal starte den danskkårede hingst Rausing e. Rock Forever / Dimension i den indledende klasse for 5-årige dressurheste.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner