Uno Donna Unique - simpelthen Verdens bedste

08-08-2010 15:50

Britt Carlsen

Verden | Uno Donna Unique og Andreas Helgstrand sejrede ved VM for unge dressurheste i Verden

De danske tilskuere skabte nogle fantastiske ramme ved VM i Verden - de jublede af alle heste fra alle avlsforbund, men især naturligvis over de fire danske finalister. - Jeg troede en overgang jeg var i Parken, sagde Andreas med at bredt smil da han mødtes efter sin sejr med hundrede danske avlere og ryttere der var samlet til champagne bag dressurstation. Da den danske nationalmelodi rungede ud over stadion, sang danskerne med. Det var fantastisk at være dansk i Verden i dag, da Uno Donna Unique igen sikrede sig et 10-tal for trav. Den elegante hoppe dansede fra konkurrenterne og dommerne næsten flød over med superlativer over den fantastiske danske varmblods hoppe. Det var dog knap så herligt, da dommerne tilsyneladende følte de måtte statuere et eksempel og gav Hønnerups Driver meget dårlige points. Danskerne buede og tyskerne jublede, det var absolut ikke noget der klædte mesterskabet. Dommerne fandt bl.a. at den ekspressive hest viste passageagtige trin í overgangene. Som Andreas forklarede på pressemødet, så er Driver født sådan, med et helt ekstra gear. Men da der ikke findes mange heste af den kvalitet i verden, så blev det åbenbart noget af en udfordring for dommerne, at sætte karakterer på den pragtfulde hest. Overdommerne pointerede også på pressemødet, at det var en potentiel verdenshest. Læs mere i magasinet Ridehestens septembernummer. Maria Andersen red den danskfødte oldenburger hoppe Rebelle ind på 4. pladsen og Skovens Rafæl med Lotte Skjærbæk fulgte lige efter på femtepladsen, mens Hønnerups Driver sluttede på 12 pladsen i finalen. Så er VM i Verden slut for dette år med pragtfulde danske placeringer

Links

Læs meget mere om stævnet, resultaterne, rytternes udtalelser med meget mere i magasinet Ridehestens septembernummer. Og følg med her på siden de kommende dage hvor vi viser web tv klip fra fejringen af sejren - fotos og kommentarer.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner