Ungarnsk rigmand vil afholde EM for junior og youngrider

09-05-2020 09:30

Marie Helene Rigård Rohleder

EM for junior og youngrider i dressur i 2020 er egentlig blevet aflyst af arrangørerne i Hartpury i Storbritannien. Men nu tilbyder den ungarnske rigmand og entrepreneur Arie Yom-Tov, at afholde mesterskabet hos sig selv i Budapest i august 2020. Tilbuddet kommer umiddalbart efter, at FEI besluttede at aflyse europamesterskaberne 2021 i OL-disciplinerne, som også skulle være afholdt i Ungarn

Copyright Ridehesten.com
Arkivbillede. Foto: Ridehesten.com/Thomas Bach Jensen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Måske bliver der alligevel et europamesterskab for de mange dressurryttere, som starter i junior og youngrider klasserne i 2020? 

Tidligere på ugen meddelte FEI at EM i 2021 i spring, dressur, military og paradressur var blevet aflyst på grund af, at OL i Tokyo nu også var rykket frem til sommeren 2021. 
Læs Ridehestens artikel her. 

I går skriver eurodressage.com så, at den ungarnske rigmand og entrepreneur Arie Yom-Tov, nu har kastet en livline ud til de mange skuffede unge ryttere, som drømte om at skulle til EM.  
Arie Yom-Tov har tilbudt FEI, at afholde fire internationale mesterskaber i dressur på sin egen kæmpe stævneplads, Stable Unikornis, som ligger lidt uden for Budapest, Ungarn. Han har også selv en datter Jazmin Yom-Tov, som er en ivrig dressurrytter og konkurrerer i U25. 

Han tilbyder at afholde:

  • European Children and Junior Riders Championships den 11 - 16 august 2020
  • European Young Rider  and Under 25 Championships den 18 - 23 august 2020 (Dette arrangement er allerede planlagt til at skulle afholdes i Ungarn)
  • CDI-W World Cup kvalifikation in Pilisjászfalu den 27 - 30 august 2020
Copyright Ridehesten.com
Jazmin Yom-Tov til EM for ponyer på Vilhelmsborg i 2016. Foto: Ridehesten.com/ Kristine Ulsø
Nyheden fortsætter efter annoncen

Det oprindelige EM i dressur for junior og youngrider var sat til at blive afholdt i Hartpury i Storbritannien den 28. juli til den 2. august 2020. Men det blev aflyst på grund af coronaepidemien. 

Arie Yom-Tov udtaler til eurodressage.com, at 

– Det er unormale tider, som vi lever i. Men jeg tror på, at sporten skal fortsætte. Skridt for skridt, uge for uge, er regeringer langsomt begyndt at tillade, at vi vender tilbage til vores normale liv igen. Selv i Italien vil restauranter  begynde at åbne igen om en måneds tid og fodbolden begynder også at blive spillet igen. Det vil være dejligt for alle at få lov til at mærke noget positivitet og håb i disse dage, siger Arie Yom-Tov. 

Kilde: Eurodresaage.com 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner