Tysk følchampionat står for døren

08-07-2009 12:36
Avl
Hvert år afvikler de tyske varmblodsforbund et følchampionat i byen Lienen. Her dyster de bedste føl om titlerne som Tysklands bedste
Copyright Ridehesten.com

Ved Deutsches Fohlen Championat i Lienen dyster de bedste føl fra hele landet i kategorierne hoppeføl og hingsteføl. Det er udelukkende føl fra tyske ridehesteavlsforbund i WBFSH-regi samt de tyske rideponyavlsforbund. Det tyske følchampionat er som regel et spændende udstillingsvindue, hvor man får indtryk af, hvilke nye faderhingste der avler de rigtige typer. I år kan følchampionatet, der finder sted den 18. - 19. juli, følges via live streaming på internettet. Ved en hurtig gennemgang af de kvalificerede føl vil man se, at der er tre danskejede hingste, der har føl med i finalen og det drejer sig om Blue Hors Don Schufro med to føl, Blue Hors Zack med to og Blue Hors Hotline med et føl.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner