Tre danskere placeret

08-11-2009 09:41

Marie Louise Gammelgaard

I lørdagens klasser ved det internationale dressur- og springstævne i Oldenburg i Tyskland blev tre danskere placeret
Copyright Ridehesten.com
Christiane Tetzlaff og Conquest of Future (arkivfoto: Ridehesten.com)

Ved lørdagens første dressurklasse (S-klasse, internationalt grand prix) i tyske Oldenborg fik Sune Hansen på Gredstedgards Casmir en tredjeplads med 67.49%. Dermed vandt han 1.100 euro. Klassen blev vundet af tyskeren Christoph Koschel på Donnperignon med 68.43%. I en anden af dagens klasser, en international springklasse Kl. M, fik danske Christiane Tetzlaff på Conquest of Future en tredjeplads i to fejlfri runder og tiderne 51.60 og 29.79. Det gav hende en præmie på 80 euro. Denne springklasse blev vundet af normanden Marie Valdar Longem på Shadow Breær, der med to gange fejlfri og tiderne 45.65 og 22.45 vandt 210 euro. I den internationale springklasse (Kl. L, på fejl og tid) blev danske Nadja Kristoffersen placeret som nummer fire på Cartaro i en fejlfri runde i tiden 53.94. Hun vandt 24 euro. Springklassen blev vundet af tyske Christoph Klaus på Lilly N i tiden 44.60.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner