Travl weekend for springrytterne

29-09-2006 00:00

Britt Carlsen

Der bliver livlig aktivitet for de danske springryttere i weekenden.Hele 16 ryttere og 45 heste er til start i udlandet. I Bremen afholdes det traditionsrige stævne Euroclassics, der i år ventes at have både Ludger Beerbaum og Marco Kutscher til start. Tina Lund, Lars Bak Andersen og Andreas Schou kommer dermed i fornemt og krævende selskab. De tre ryttere er meldt til start med tre heste hver. I Estlands hovedstad Tallinn tager Hans Ley, Tom Gulaker og Christian Lønberg forskud på World Cup-sæsonen. I den vesteuropæiske liga indledes World Cup'en i springning d. 13.-15. oktober i Oslo. Men i den centraleuropæiske liga, som Estland hører under, er World Cup'en i gang. Stævnet har en superflot hjemmeside med streaming og billedarkiv. Sidst men ikke mindst er mange danske ryttere til start ved det et-stjernede stævne i Arendal i Norge. Kilde: DRF

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner