Susanne Barnow i spidsen af BBC

12-10-2024 19:41

I 1. afdeling af finalen i Bundgaard Byg Cup på Stutteri Ask i denne weekend distancerede Susanne Barnow og Skovdals Dexter feltet

Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Bundgaard Byg Cup rides over fire kvalifikationsrunder i Intermediaire I og Intermediare I Kür, hvor begge resultater tæller. Fra kvalifikationerne går de 18 ekvipager med bedste resultater videre til finalen for at dyste om titlen som vinder af Bundgaard Byg Cup.

Ikke desto mindre har vi kun haft 15 ekvipager til start i finales indledende Intermediaire I, hvor Sophia Boje Obel Jørgensen besatte tredjepladsen med den blot 8-årige DV-vallak Ascari Pilekær e. Apache/ Florestan I (opdr. Anne Mette Rossen og Lars Langendorff) og med 70,088%.

Fakta
Bundgaard Byg Cup

Bundgaard Byg Cup er en kendt og traditionsrig landsdækkende turnering for ekvipager, der har opnået min. 60% ved start i en Prix St. Georges ved B-stævner eller 63% ved start i Prix St. Georges ved C-stævner i kvalifikationsperioden. Bundgaard Byg Cup rides over fire spændende kvalifikationsrunder i Intermediaire I og Intermediare I Kür. De 18 bedste ryttere går videre til finalen for at dyste om den prestigefyldte titel som vinder af Bundgaard Byg Cup.

Det gode samarbejde mellem DRF og Bundgaard Byg siden 1998 har været med til at skabe en meget populær turnering, der er et stort skridt på vejen til de allersværeste klasser for både ryttere og heste. For Bundgaard Byg betyder det også, at man kommer i tættere dialog med kunder og brugere, hvilket er vigtigt, hvis man vil være på forkant med ridesportens behov. 

Fold up
Copyright Ridehesten.com
Carina Nevermann Torup og Lennon. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Vinderen af kvalifikationen i Solrød for to uger siden, Carina Nevermann Torup og den 10-årige hannoveranervallak Lennox e. Londontime/ Dancier, besatte i dag andenpladsen med en score på 72,939%, og lige så enige, som de tre dommere Anne-Mette Binder, Niels-Erik Böckman og Lene Ejby Christiansen var om andenpladsen, var de også enige om, hvem der var klassens vinder.

Susanne Barnow og hendes 8-årige Skovdals Dexter e. Hesselhøj Donkey Boy/ Blue Hors Romanov (opdr. Bjarne Skovdal) leverede en meget sikker præstation, som de fik belønnet med 75,088% og en solid sejr til følge.

Klassens resultat.

Stævnets start- og resultatlister.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner