Træningssamling uden hest - en succes for de unge

08-01-2012 13:01

Britt Carlsen

I denne weekend har godt 40 dressurpony-, junior- og ungryttere været til træningssamling uden hest på ECCO Centeret i Tønder, men først mødtes de alle hos Anna Kaspzak for at se hende nye ridecenter og høre hende fortælle om sin træning

Der er skabt en god tradtion for at samle de unge dressurryttere på ECCO Center i Tønder, hvor rytterne møder deres holdledere og landstrænere til en samtale om forventningerne til den kommende sæson. I år var der dog kommet "hest" på programmet i praksis, idet rytterne blev inviteret til at se Anna Kasprzaks flotte og funktionelle ridecenter ved Haderslev. Her gav hun en aldeles fremragende clinik, hvor hun forklarede rytterne hvordan hun træner sine heste, mens hun viste Hønnerups Driver og Donnperignon. Der blev også lejlighed til at se en ponyrytter ride de nye ponyprogrammer, og høre Anna træne to af sine ryttere. Ved samme lejlighed demonstrerede Gite Søbye fra MySir hestemassage og Osteopati, hvorfor det er vigtigt at have fokus på hestens fysik og hvordan rytterne selv kan hjælpe hesten med enkelte udstræknings- og massage øvelser. Efter en hyggelig aften på ECCO Centeret i Tønder, hvor landstrænerne og holdlederne havde rytterne til individuelle samtaler mødtes en del af rytterne til fysisk træning søndag morgen under ledelse af Vibeke Degn Andersen, og efter en lækker morgenbuffet blev rytterne delt i seks grupper for bl.a. at diskutere: Hvordan ser den optimale opbakning ud fra: forbundet, landstrænerne, holdlederen, holdkammeraterne, forældrene og trænerne. Herefter mødtes de alle til en god og konstrutiv paneldebat, hvor rytterne fik lejlighed til bl,a. at stille spørgsmål til Anna Kasprzak og den danske seniormester Lisbet Seierskilde, og det kom der en særdeles god og meget interessant debat ud af. Dyrlæge Rikke Munk fra Højgård Hestehospital fortalte om ” Den fysiske træning af elitehesten".

Læs meget mere om træningssamlingen i magasinet Ridehestens februar nummer.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner