Træningssamling for ponyrytterne i dressur

05-02-2013 10:23
De nye dressurlandstrænere er ved at komme godt i gang med deres jobs, og Jette Nevermann Torup lægger ud med en træningssamling for 16 ponyryttere i Middelfart den 9. – 10. februar
Copyright Ridehesten.com

Samlingen har både fokus på den enkelte ekvipage, sportspsykologi, forældrene og meget mere. Landstræner for junior- og ungrytterne Ulrik Gerstorf Sørensen holder træningssamlinger i Midtsjællands Rideklub den 16. februar og på Middelfart Ridecenter den 17. februar. Der er deadline for tilmelding til denne samling den 7. februar, og samlingen er kun åben for inviterede ryttere. Lørdag byder ponyrytternes program bl.a. på programridning for dressurdommer Kurt Christensen, sportspsykologi ved sportspsykolog Louise Sonne Schellerup, indlæg fra landstræneren og individuelle møder mellem landstrænerteamet, rytterne og forældrene. Søndag skal ponyerne mønstres som ved dyrlægecheck ved internationale stævner, inden der er individuel træning med landstræneren. Herudover er der indlæg om fysisk stabilitet hos hest og rytter ved Gitte Søby. Deltagerne ved samlingen er Sandra Kristoffersen, Nana Gajhede, Sandra Hyrm, Caroline Elsner, Kristine Månsson, Anne Sofie Sørensen, Nicole Johnsen, Simone Fersner, Sandra Gottlieb Lyngø, Anne-Mette Lyager, Anne-Sofie Kystol Knudsen, Sille Engermann, Maria Christensen, Victoria Vallentin, Nikoline Ravn Jensen og Kristine Koch. Kilde: DRF.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner