Tøjlerne er givet videre

06-02-2023 15:47

Mille Albinus Hjermitslev

Efter seks og et halvt år, utallige oplevelser og mange flotte resultater har Caroline Mie Blæsbjerg givet tøjlerne til hjerteponyen Hørdum Athena videre

Copyright Ridehesten.com
Caroline Mie Blæsbjerg og Hørdum Athena ved Scandinavia Jumping Tour 2022. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

For seks og et halvt år siden købte familien Blæsbjerg den smukke 3'er pony Hørdum Athena e. Pedro (opdr. Charlotte Hørdum) til Caroline. Hendes storesøster havde en pony, og nu var det tid til, at Caroline også skulle få glæde af at have sin helt egen pony.

Athene, der er en Dansk Sports Pony, var dengang ikke meget uddannet, så de to lærte tingene sammen. Og mange flotte resultater blev det til gennem tiden. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

I 2022 fik ekvipagen tre medaljer ved danmarksmesterskaber. Sølv individuelt og guld for hold i springning og individuelt guld i military.

Nu er tiden kommet til, at Hørdum Athena skal hjælpe en ny rytter på vej i springsporten. Ponyen er givet videre til 9-årige Fenja Schougaard, der allerede rider MA i springning. Ifølge familien Blæsbjerg er hun det perfekte match til Athena. De ser frem til at følge deres rejse og er klar til at heppe med, når den nye ekvipage skal starte ved Scandinavian Jumping Tour senere i denne måned. 

Copyright Ridehesten.com
Hørdum Athena og den nye ejer Fenja Schougaard. Foto: Privat
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner