To nye jobs til Gitte Dahl

23-08-2018 16:42

Camilla Tiefensee Schrøder

Kolding Rideklub har indgået et samarbejde med den tidligere DM-vinder Gitte Dahl omkring springundervisning. Samtidig er hun startet som underviser på Tronsøskolen

Copyright Ridehesten.com
Gitte Dahl og Conan. Foto: Ridehesten.com/Britt Carlsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Gitte Dahl, som er både en erfaren springrytter og uddannet træner i 2016, er blevet ansat som underviser i Kolding Rideklub. Det oplyser Kolding Rideklub, som ser frem til et godt samarbejde.
Der vil også tilbydes undervisning til ryttere udefra, og hvis man er interesseret, er man velkommen til at kontakte klubben, lyder det i en pressemeddelelse.

Kolding og Tronsø
Gitte Dahl, som til daglig driver Stald Sekær ved Holsted, starter ikke kun i nyt job hos Kolding Rideklub. Hun er også blevet ansat som underviser hos Tronsø Equestrian. Hun startede på Tronsø i går (den 22. august), og skal fremover være der hver onsdag, mens hun kommer til at være i Kolding hver mandag fra den 5. september.
–Jeg glæder mig supermeget til samarbejdet begge steder, siger Gitte Dahl.

Fart på karrieren
Den 23-årige rytter har flere DM-medaljer i baggagen og har bl.a. vundet sølv i 2017 og guld ved DM indendørs i 2016 på Conan e. Christo/Alcatraz (opdr. Petra Kroeger). Conan er hendes stjernehest, som hun har haft med sig igennem hele sit uddannelsesforløb, og som hun selv har uddannet frem til 160 cm.

Nyheden fortsætter efter annoncen

På internationalt niveau har Gitte Dahl mange sejre og placeringer bag sig, både ved CSI2* og CSI3* samt i youngsterklasser op til Grand Prix-niveau.

Gitte har bla. deltaget fire gange ved Nordisk Mesterskab i Springning, hvor hun alle fire gange har taget medalje med hjem. Derudover har hun deltaget to gange ved EM – begge gange med placering i top 4 i B-finalen.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner