Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard

Forår og sommer er lig med mere græs på foldene, og så bliver vi som hesteejere jo glade, for så kan vi forkæle hestene med lækkert græs, når de kommer ud. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at særligt græsset om foråret og først på sommeren er meget kraftigt, og netop derfor skal vi være opmærksomme på, hvad vi kan gøre for at undgå, at vores heste bliver syge af det kraftige græs.

Langsom tilvænning er et must, start med at lade hesten græsse en halv til en hel time, og sæt derefter tiden langsomt op dag for dag, indtil du er oppe på 6 timer. Stribegræsning kan også være en måde at mindske indtaget af græs på i tilvænningsfasen. Det kan være en fordel at undgå, at din hest kommer ud på tom mave. Hvis du fodrer din hest i stalden, inden du sætter den på fold, så er der større chance for, at hesten ikke er voldsomt sulten og derfor forhåbentligt spiser langsommere af græsset.

Du skal være opmærksom på, om din hest får den rette mængde næring og fiber. Forårsgræsset er fyldt med næring, men har ikke så højt et indhold af fiber, hvorimod græsset senere på sæsonen har et højere indhold af fiber, men til gengæld mindre næring. Derfor bør du altid give din hest tilskud af mineraler og vitaminer, mens nogle heste, som har sværere ved at holde huld, også har brug for ekstra hø og kraftfoder som supplement. Husk det er altid vigtigt at vurdere den enkelte hest, da der er stor forskel på, hvad heste kan tåle, og hvilke heste der har en tendens til enten at blive overvægtige eller undervægtige.

Senere på sæsonen kan der opstå andre problemer, når græsset bliver bidt ned. Her er det vigtigt at undgå, at græsset bliver bidt så hårdt ned, at hesten begynder at indtage rødder og jord, da dette kan medføre kolik. Konsulter din dyrlæge, hvis du er i tvivl.

Omskifteligt vejr
Det danske sommervejr er ofte utilregneligt, og derfor skal vi som hesteejere være meget opmærksomme på, hvordan hestene trives under de forskellige vejrforhold, som de kan blive udsat for på folden. De fleste heste er gode til at tilpasse sig vejret, hvis blot de kan gå i læ, når det regner og komme i skygge, hvis det er varmt.

Flere og flere konkurrenceheste bliver klippet og går med dækkener store dele af året, og derfor kan de ofte have sværere ved at tilpasse sig temperaturerne af sig selv. Derfor skal vi kende vores hestes behov. Det kan for eksempel være, at nogle heste har brug for at få et regndækken på, fordi de kommer til at fryse, hvis pelsen bliver for våd, mens andre heste drager fordel af at gå med et insektdækken, hvis de er plaget af insekter.

Hvis hestene går med dækken, er det endnu vigtigere at være opmærksom på, når vejret slår om. Hvis der bliver hedebølge, kan hesten have svært ved at komme af med varmen, da dækkenet forhindrer hesten i naturligt at komme af med varmen.

Når det er varmt, er det særlig vigtigt at sikre sig, at hestene har fri adgang til vand på folden, ligesom de skal kunne komme i skygge. I rigtig varme perioder kan det måske være en idé at have hestene på fold i nattetimerne, mens de kan komme på stald i de varmeste timer midt på dagen. Heste drikker normalvis 5-7 liter vand pr. 100 kg legemsvægt. En hest, der sveder eller producerer mælk, kan drikke helt op til 12 liter vand pr. 100 kg legemsvægt. Er du usikker på, om din hest drikker nok vand, kan det være en god idé at give den elektrolytter, som netop øger hestens behov for at drikke.

Brandbæger. Foto: Ridehesten.com/Jørgen Bak Rasmussen

Insekter
Et af sommerens helt store problemer for heste på fold er insekter. Insekter kan plage hestene i en sådan grad, at de løber rundt på folden, og derved øges risikoen for skader og for at hesten bliver stresset, hvilket har en negativ indvirkning på hestens immunforsvar. Det kan derfor være en god idé at beskytte heste, som er sensitive overfor insekter med et fluedækken eller med andre former for insektbekæmpelse.

Et alternativ kan være at lade hesten komme ind på stald i de timer, hvor insekterne er mest aktive. Hestebremser (Gasterophilus intestinalis) er de mest kendte insekter, som plager hestene om sommeren. De kredser omkring hesten og forsøger at lægge æg i hestens hårlag (de gule prikker, man ofte ser i hestens pels i sommerhalvåret).

Bremsens æg klækkes efter ca. 4 uger, og hestene har en tendens til at slikke æggene i sig. Først opholder laverne sig i mundhulen for herefter at kravle ned i svælget, hvor de kan fremkalde hoste. Til sidst sluger hesten dem, og de ender i maven, og så skal hesten behandles for orm, for blandt andet ikke at blive mat i pelsen og have svært ved at holde huld.

Giftige planter
Det er også vigtigt at være opmærksom på giftige planter på hestens fold. Særligt brandbægeren er en plante, som ofte forekommer på græsarealer. Planten er gul og er en giftig skærmplante. De fleste heste græsser ofte udenom planten, men ved et stort antal af planterne på folden eller ved mangel på græs, kan hesten komme til at spise den.