Thomas Larsen er i svag bedring

26-05-2020 14:50

Britt Carlsen

Berider Thomas Dolleris Larsen, der den 17. maj blev ramt af en hjerneblødning, har nu gennemgået endnu en operation, og efter et tilbagefald går det igen fremad

Copyright Ridehesten.com
Berider Thomas Dolleris Larsen er i bedring efter et tilbagefald. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard

Thomas Dolleris Larsen er fortsat i kunstig koma på Skejby Sygehus. Han blev indlagt den 17. maj med en hjerneblødning, og i fredags måtte han gennem endnu en operation. 

– Hans operation i fredags gik rigtig godt og de fik lukkede de sidste misdannelser, så samme problem ikke skulle opstå igen, fortæller Anemette Holm Pedersen, sammen driver parret AT Dressage med undervisning og træning.

– Lørdag udviklede hans kemiske lungebetændelse så slemt, at lægen ringede og sagde, at det så meget kritisk ud, da Thomas ikke fik ilt nok ud i kroppen og til hovedet. De gjorde alt, hvad de kunne og i dag, er det endeligt begyndt at vende i den positive retning. Han sover stadig meget dybt og trykket i hovedet ligger stabilt. Der er mere styr på lungebetændelsen. Lægerne ved ikke endnu, hvornår de kan prøve at vække ham og tager en dag ad gangen, fortæller hun fra sygehuset.

Fra redaktionen på Ridehesten sender vi de bedste hilsner, og håber på en snarlig og fuld helbredelse. 



 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner