Tag hånd om problemhopperne

02-03-2016 10:01

Britt Carlsen

På årets Hestekongres fortalte dyrlæge ph.d. Mette Christoffersen om de muligheder man har for at tage hånd om problemhopperne. Der er meget man kan gøre for at få ønskeføllet - kan man læse i magasinet Ridehesten

Copyright Ridehesten.com

Der var mange gode, faglige indslag på åets Hestekongres og i magasinet Ridehestens marts nummer bringer vi flere artikler om de emner, der kom til debat på kongressen.

Gå igang med en behandling
Når hoppen bliver bedækket/insemineret er hingstesæden levedygtig i hoppens livmoder i 48 timer. Derfor bedækkes hoppen normalt hver anden dag, indtil hun slår fra og ikke længere viser brunsttegn. Hopper der har en god reproduktionsevne formår selv at rense livmoderen for overskydende sædceller og bekæmpe evt. bakterier fra insemineringen og miljøet. Statistikker viser, at ca. 36% af normalhopperne mister deres føl, mens det er noget anderledes deprimerende tal for problemhopperne, der som oftest har et stort drægtighedstab i den tidlige drægtighed, og derfor er det netop her, man skal sætte ind med en behandling, forklarede dyrlæge, ph.d. Mette Christoffersen fra KU Sund på Hestekongressen.

Hvad er en problemhoppe
Dyrlægen definerede en problemhoppe, som en hoppe, der ikke er kommet i fol i tre på hinanden følgende brunster efter bedækning/inseminering med en normal frugtbar hingst. Årsagerne til den manglende drægtighed kan være mange. Hoppen kan være vanskelig at se brunst på, så hun ikke bliver insemineret på det rette tidspunkt. Så kan der være ernærings- eller sygdomsmæssige problemer samt komplikationer fra sidste foling, som har indflydelse på resultatet.

– Langt den hyppigste årsag er dog livmoderbetændelse, som hoppen ikke kan bekæmpe selv, forklarer dyrlægen. 

Copyright Ridehesten.com
Dyrlæge ph.d. Mette Christoffersen.

 

Læs hele artiklen i magasinet Ridehestens martsnummer - har du ikke abonnement på landets førende fagmagasin kan det købes i Ridehestens webshop.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner