Svensk pony-serie i 16 afsnit

14-01-2010 11:31

Marie Louise Gammelgaard

Den svenske kanal SVTB har premiere på ny pony-serie på søndag
Copyright Ridehesten.com
Den nye serie giver tips om ponyer. (Modelfoto: Ridehesten.com/Jørgen Bask Rasmussen).

Søndag aften kl. 19 har den svenske tv-kanal svtB premiere på en ny pony-serie i 16 afsnit. I programmet "Ponnyakuten" får seerne svar på spørgsmål som: hvad gør man med en hest, som bider, sparker eller vægrer sig? Eller hvad gør man, når rytteren vil springe, men hesten ikke vil - eller omvendt – når rytteren er bange for forhindringer? Eller når hesten er unaturligt bange for ting i omgivelserne? Otte børn mellem 11 og 14 år tilbringer to uger på ridelejr med deres heste. De er kommet, fordi de har forskellige problemer med hestene og har behov for eksperthjælp. Træneren Tobbe Larsson hjælper dem til at overvinde problemerne. Med tålmodighed, vilje og motivation kæmper børnene med sig selv og deres heste. Det bliver to fantastiske men hårde uger for Daniel, Josephine, Jacob, Wilma, Isabelle, Olivia, Julia og Juliette. At være uden forældre er hårdt og at få løst problemerne kan virkelig være svært. I løbet af serien kommer gæstetrænere som dressurrytteren Jan Brink, springrytterne Peder Fredricson og Lisen Bratt Fredricson, Maria Gretzer, lederen af det svenske springlandshold og Kishti Tomita, artistcoach, for at give tip til deltagerne. SVTB søndag 17. januar kl. 19.00: Ponnyakuten (1:16)

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen