Thomas Bach Jensen
Med 69,792% indtog danske Sune Hansen og 10-årige Blue Hors Romanov e. Rohdiamant andenpladsen i formiddagens Grand Prix Special, som blev vundet af Ulla Salzgeber og Herzbubes Erbe e. Herzbube (trak) med intet mindre end 75,708%. Havde der ikke indløbet småfejl i begge etterserier for Sune og Romanov, ville den DM-bronzeekvipagen have scoret over 70%, hvilket bevidner deres stigende sikkerhed og styrke. Sanne Henningsen og Atterupgaards Molberg e. Michellino havde idag endnu en flot tur, som pga. småfejl den ene piaffe og travers til venstre blev belønnet med 66,875% og en sjetteplads. Endnu en dansk ekvipage i meget stærk udvikling. Svenske Minna Telde opnåede idag 67,875% på den danske guldmedaljehoppe Larina Høm e. Solos Landtinus og placerede sig som nr. 5.