Succes i Norge for Sandgaard-søskende

21-02-2019 07:38

En række ryttere har taget turen til Norwegian Horse Festival i norske Lillestrøm og her har søskendeparret Josefine og Mads-Emil Sandgaard hver redet en sejr hjem

En del både spring - og dressurryttere skal i denne uge repræsentere de danske farver ved det internationale stævne i Lillestrøm, Norge. For seniorrytterne rides der internationale klasser fra i dag til på søndag, mens der er nationale klasser for ponyryttere siddeløbende. 

Ved onsdagens konkurrencer lagde familien Sandgaard særdeles godt fra land, da yngste medlem af familien, Mads-Emil, i morges var flere sekunder hurtigere end sine nærmeste konkurrenter med kategori II-ponyen Kantje's Valentijn. Ponyhingsten har han overtaget efter sin storesøster Josefine, som har vundet flere mesterskaber med Valentijn de sidste par år.
Se resultatet af klassen HER

Netop Josefine fortsatte den gode stime, da hun sammen med kategori I-ponyen Rainbows Mocha vandt den efterfølgende klasse efter en fejlfri runde i tiden 60,30 sekunder. Se resultatet af klassen HER.

Ugens første internationale klasse var den 3* small tur og her var danske Kit Møller Pedersen millimeter fra en sejr. Med Møllegaards Comtesse red Kit sig ind på en andenplads efter en tur med nul fejl i både første - og anden fase, i tiden 32,81, blot 0,8 sekunder fra førstepladsen. Sejren gik til tyske Mike Patrick Leichle, som er gift med den danske springrytter Karina Truelsen.
Se resultatet af klassen HER

Fra den danske lejr meldes der om at omgivelserne er helt i top med alt fra opstaldning, opvarmning, opvisningsarena og strandområde under et tag samt indendøre i opvarmede haller.

Se alle start - og resultatlister HER

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner