Marie Helene Rigård Rohleder
Pernille Tribler og Peter Moos som til dagligt driver Tribler Equestrian er taget til stævne i Opglabbeek, Belgien ved Sentower Park. Her har de haft flot succes ved flere youngster-klasser.
Peter Moos blev med hesten Miss App e. Bøgegårdens Apollo / Baloubet Du Rouet (opdr. Stutteri Mariendal) nummer 6 i torsdagens 5 års klasse. Tidligere på dagen havde Pernille Tribler på P Diddy e. Party Dance / Jackson (opdr. Peter Moos) redet sig til en flot andenplads i dagens CSIYH1* 6 års klasse.
Fredag blev Pernille igen top placeret i CSIYH1*6 års klassen hvor hun red sig ind på en tredje pads på P Diddy.
Pernille sluttede fredagen med en sjetteplads i 5 års klassen på Miss Cool e. Colman / Baloubet Du Rouet (opdr. Stutteri Mariendal)
I dag er tre dygtige danskere også blevet placeret i den 3* 150 cm klassen ved Sentower Park. Zascha Nygaard Andreasen og Quinn 33 e. Quidam de Revel/Contender red en topplacering hjem som nummer to efter en flot nulrunde i tiden 61.73.
Andreas Schou fra Absolute Horses på Granate e. Baltic VDL blev nummer syv, og Christine Thirup Christensen red en flot nulrunde på hendes hest Vedric, som placerede dem som nummer 13 i et skarpt felt.