Stutteri Ask aflyser arrangementer i april og maj

18-03-2020 09:23

Annika Knudsen Lorentsen

Som konsekvens af den samfundsmæssige status med COVID-19 har vi valgt, allerede nu, at aflyse vores arrangementer på Stutteri Ask i april og maj måned, meddeler stutteriet på deres hjemmeside

Copyright Ridehesten.com
Foto fra åbent hus hos Stutteri Ask i 2019. Foto: Ridehesten.com/Kee Nørgaard Frandsen

Stutteri Ask har valgt at aflyse deres arrangementer i både april og maj måned, meddeler de på deres hjemmeside. Det betyder at følgende arrangementer er aflyst:

  • Stutteri Ask Åbent Hus med Hingstefremvisning (Aflyst) - 25. april 
  • Stutteri Ask Forårs C-stævne (Aflyst) - 1.-3. maj 
  • Stutteri Ask Grand Opening B-stævne og indvielsesfest (Aflyst) - 28.-30. maj 

– Stutteri Ask er pt., ligesom resten af landet, sat ned til kun at gøre de nødvendige arbejdsopgaver, for at forebygge smittespredning. Vi tager selvfølgelig regeringens anbefalinger alvorligt og tager vores forholdsregler, sådan skriver stutteriet på deres hjemmeside og fortsætter:

– Vi ved at beslutningen om aflysning af arrangementerne kommer til at skuffe mange, som gerne ville have deltaget, men vi håber skuffelsen vil være lidt mindre med vores udmeldelse nu, fremfor lige op til arrangementerne. Ingen ved hvad status er i april og maj, og forhåbentligt, vil de nuværende tiltag have været så effektive, at vi ikke skal være bekymret, men vi vælger alligevel at aflyse nu, da vi ikke vil løbe nogen risiko.

Stutteri Ask gør det desuden klart, at de glæder sig til at holde arrangementer i fremtiden hvor alle er velkomne.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner