Annika Knudsen Lorentsen
I alt var 249 starter tilmeldt de tre championatsklasser der blev afholdt i forbindelse med gårsdagens Bækgaarden Horse Festival Warm Up, hvor søndagen for hesterytternes vedkommende udelukkende bød på Pavo og Dansk Ride Forbunds championatskvalifikation.
I 4-års klassen var der hele 143 starter, og det lykkedes de 75 af dem at ride fejlfrit på banen, som i dag bød på 9 forhindringer. Flere ryttere havde allerede en fejlfri runde, og sikrede i dag deres anden fejlfrie runde, som betyder, at de er klar til finalen. Der var ligeledes en del der leverede to fejlfrie runder, og dermed red sig direkte videre til finalen ved dagens kvalifikation.
Hos 5-års hestene var der 74 starter, og det lykkedes de 26 af dem at ride fejlfrit på den 120 cm høje bane, som også gav udfordringer til nogle af dagens ekvipager.
Hos 6-års hestene var der 32 starter, og her lykkedes det 12 at ride fejlfrit. 6-års hestene skulle ride en 130 cm høje bane. Alle klasser blev afviklet som B0, hvor fejlfrie runder er gældende på vej mod kvalifikation til finalen, som afholdes hos Stutteri Ask i august.