Charlotte Kondrup
Jeg har siden Store Hestedag første gang løb af stablen med springklasser, været en fast rytter på startlisten på springbanen. Det har jeg været fordi, jeg fra start af har kunne lide konceptet, og synes at man som rytter skal deltage i de begivenheder, som gør noget ekstra for rytterne. Det må man sige at Store Hestedag gør. På springbanen har præmiechecken altid haft en god størrelse, og det store set-up har givet noget ekstra på oplevelseskontoen.
Det er desværre ikke hvert år, at det har været muligt for mig at deltage. I år blev heller ikke året, hvor man så mig inde på springbanen. Til gengæld så man mig inde på den store arena. Og sikke en oplevelse!
Store Hestedag havde sammen med det relativt nye firma NIVO og Michael Ladegaard fra Vindinge Rideklub arrangeret en højdespringning – i udgaven six-bar. Og for kun at gøre forvirringen større, så var det en ”four-bar”, da ikke engang den store arena var stor nok til at have seks spring i streg, med to galopspring mellem hvert spring. Jeg har aldrig før deltaget i en højdespringning, og dvs. at jeg heller aldrig før har prøvet at ride en six-bar.
En six – eller rettere four – bar har en stigende højde. Dvs. at det første spring har den laveste højde, spring nr. to er højere osv.
På dagen var vi delt ind i to grupper. En gruppe, der lagde ud med en prøverunde på 110 cm, og den anden gruppe der havde prøverunden i 120 cm. Jeg var i den anden gruppe, for med fejlfrie runder i op til 140 cm på min 8-årige Dithmarsia e. Clarimo/Con Air (i daglig tale Ditte), så var 120 cm en størrelse, som hun havde set mange gange før. Men sådan rigtigt stort har vi aldrig sprunget før – jeg mener at det højeste spring, vi har set sammen, har været 150 cm – måske 155 cm. Men efter mere end 4 år sammen, så kender jeg min hest rigtig godt. Jeg ved at hun er umådelig modig – til dato har hun aldrig nogensinde sagt nej til at springe et spring. Jeg ved også, at selvom vi aldrig havde sprunget meget stort før, at hun har rigtig meget kapacitet. Men hun er også kun 8 år gammel. Så ved jeg også via min træning, at hun ELSKER serier. Det har hun altid syntes var sjovt, og hun har altid været rigtig god til det. Så da muligheden for at deltage i six-bar til Store Hestedag bød sig, så skulle jeg være med!
Da jeg stod og sadlede op, var jeg næsten rystende nervøs ved tanken om at skulle springe rigtigt stort. Selvom jeg vidste, at min hest ville være med på det, så synes jeg tanken om det var lige lidt for vild til mig. Heldigvis forsvandt nerverne hurtigt inde på banen, i takt med at vi lige fik redet os igennem six-baren et par gange. Samtidig steg følelsen af at have den fedeste oplevelse længe! Jeg endte med at føle mig meget sikker derinde, og holdt – overraskende nok – helt op med at tænke over hvor stort springet var. I stedet red jeg smilende forbi langsiden i galop, inden jeg vendte mod six-baren – for det her var virkelig sjovt. Da vi ramte 165 cm, havde jeg til gengæld heldet med mig – bommen bevægede sig lige rigeligt i holderne, men den blev heldigvis liggende. Pyha. Vi var fortsat tre ryttere tilbage i kampen om at vinde, så springet blev forhøjet til 175 cm. Efter at Ditte havde haft en berøring før, var hun nu skarp og helt klar – det var de andre heste også, så vi var stadig tre tilbage. Caroline Andrea Herschend, Peter Lykke Svendsen og så mig. Så blev springet forhøjet til 180 cm. Caroline havde æren af at ride først, og konkurrencen blev skærpet, da hun red fejlfrit. Jeg vidste, hvad jeg skulle gøre, hvis jeg også ville have en chance for at vinde. Det var at ride fejlfrit. Hvilket fantastiske Ditte sørgede for, at vi gjorde! Til stor jubel – både fra min side af, men endnu mere fra publikums side af! Det var så vildt at have publikum med sig hele vejen på den måde. Stemningen var intet mindre helt igennem fantastisk! Peter var sidste rytter på serien, og han måtte på dagen se sig slået af pigerne, efter hans hest rev ned på de 180 cm. Støtterne var ikke højere, så konkurrencen blev afsluttet med mig og Caroline Andrea som vindere.
Det er sådan en dag, der gør at man laver alle de sure pligter i stalden med et smil på læben. Det er den slags mål, man drømmer om, når man kæmper for at blive en bedre rytter hele tiden. Det var så fedt at få lov til at prøve. Stor tak til Store Hestedag, NIVO og Michael Ladegaard, for at de gjorde det muligt. Og kæmpe tak til Ditte, for at du gjorde det muligt for mig at være med. For det er ikke hvilken som helst hest, man kan udsætte for den slags.
Følg mig på instagram: charlotte_kondrup
Eller på facebooksiden Stutteri Kondrup
Vil du gerne se konkurrencen? Så kan den ses her.
