Springhestene udpeget til Falsterbo

15-06-2016 13:28

Britt Carlsen

Også springhestene, der skal deltage i det propulære championat for 5-, 6- og 7-års heste, Scandinavian Open ved Falsterbo Horse Show er nu udtaget

Copyright Ridehesten.com
Karina Truelsen sejrede i 7-års championatet med Suedwind S Camara e. Cassini II,. Den danske dominans i denne klasse blev tydelig, da Maria Hjort Frederiksen red fremragende Dublé e. Diamant de Semilly (opdr. Carsten Carstensen) ind på tredjepladsen.

Falsterbo Horse Shov har fundet melodien: de kombinerer internationale dressur- og springkonkurrencer med klasser for ungheste i Scandinacian Open – og så er der et væld af opvisninger, showklasser, et stort standområde med meget mere. Som hardcore fan af sporten kan man måske få nok af kaninhopning, kamelrace med mere, men publikum, de elsker det! Stævnet afvikles i år fra den 2. til 10. juli, og nu har Christer Ericsson sat navne på de springheste, som får adgang til championaterne under stævnet.

Sidste år blev det til dansk sejr i 7-års klassen til Karina Truelsen og Suedwind S Camara e. Cassini II. Syv 5-års heste med danske ryttere eller danske ejere kom i finalen og det blev to danskkårede, udenlandskfødte avlshingste, som leverede det bedste resultat. Benedikte Endresen, datter af den norske landsholdsrytter Stein, red sig ind på en fornem tredjeplads med Katrinelunds fløjhingst Sandro’s Adel e. Sandro Boy, mens Karen Rohde og avlshingsten Cornettino Ask e. Cornet’s Stern kom ind på 8. pladsen.

I finalen for 6-års heste havde vi flere chancer for at opnå en topplacering, idet hele seks danske ekvipager var at finde blandt de 20 finalister – det blev det dansk/svenske samarbejde mellem Holsteins Matina e. Party Dance (opdr. familien Holstein) og den svenske landsholdsrytter Alexander Zetterman, som igen i år nåede finalen og bedste resultat. Matina fik nedslag på den første forhindring i omspringningen, og her må rytteren også påtage sig noget af skylden. Alexander valgte derfor at ride sikkert gennem banen i et godt grundtempo, og det gav parret en tredjeplads, som med lethed kunne have været en sejr. Den bom kostede i øvrigt rytteren 35.000 skr., da der er særdeles gode pengepræmier i disse championater.

Heste til Scandinavian Open 2016
5–års heste

Maria Hjorth Frederiksen/CC Dinae. Diamant De Revel/A´Khan Z

Jennifer Fogh Pedersen/Balouca e. Baloubet De Rouet/Parco

Sarah Kroman Rosenlund/Commander F. Damgaard e. Coulthard/Contendro I

Christina Fobian/Faloola Horsenæs e. Favorit Ask/Carano

Thomas Pihl Jensen/Diarada S e. Diarado/Cassini I

Helena Irmand Nielsen/Favorit Girl e. Favorit Ask/Cajus

Mille Bisgaard/Engerupsgaards Cezanne e. Balou Du Rouet/Lucky Light

6–års heste
Nickie Wiingaard Madsen/Chaccolino e. Chacco Blue/Catango Z

Helena Irmand Nielsen/Bredvigs Crista e. Cris Ask/Aston

Kirstin Skjoldshøj/Cassiopeia e. Carrico/Solos Landtinus

Christa Ledskov/Toftehøjs Justitia e. Ustinov/Diamant

Thomas Pihl Jensen/Medina e. Bonaparte Z/Isotoop

Mille Bisgaard/Volstrups Cordo e. Churchill/Corlando

Kirstin Skjoldshøj/Hecas Catana e. Catoki/Landor S

Lars Birkedal/Diamant De Solitaire e. Diamant De Revel/Rafaelli Z

7–års heste
Anica Kristoffersen/Play Girl e. Party Dance/Calato

Se mere om stævnet her. 

 

 

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner