Signe Wiese
Springrytter og hestehandler Martin Schougaard fra Stald Mak er en af idémændene bag den nye bane, der ligger placeret ved byen Kloster i nærheden af Ringkøbing. Fodbold-golf minder grundlæggende om almindelig golf - der er spilles på en bane med 18 huller, men fremfor at spille med små golfbolde og køller, bruges fødderne til at få en fodbold rundt på banen. Banen ved Kloster er ca. 2,5 km lang, og udover selve banen findes der også bænke og borde, samt grill-plads, så der er basis for lidt familiehygge. Så er du i nærheden af Ringkøbing, så kig forbi og tag et spark fodboldgolf med Tina Lund & Allan Nielsen - der er frit spil på banen og selvfølgelig øl og pølser til alle.