Spændende træningsophold til Firkløveret

08-10-2017 13:45

Fire akademiryttere fra Firkløveret kan nu se frem til et spændende træningsophold i efteråret

Copyright Ridehesten.com
Arkivfoto
Nyheden fortsætter efter annoncen

Det er lykkedes for Firkløveret at arrangere et træningsophold for Pernille Tribler og Isabella Bach Herman hos Peter Flam og for Melissa Fobian og Jessica Vinther Jensen hos Stein Endresen, der begge har træningsstalde i Norge.

Peter Flam er indehaver af Stall GP AS i byen Fevik i Norge, hvor hele familie driver et springcenter. Peter er selv international rytter og Norsk Mester flere gange, han er træner for sine to sønner Mikkel og Pål Flam, der begge tilhører  "The Next Generation" i Norge, og Pål har allerede haft sin debut i World Cup sammenhæng i 2016.  

Stein har stald i Bergan i Sandefjord. Han er Norges mest fremtrædende springrytter med mange internationale sejre, og han har været på det norske landshold i 20 år.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Opholdet starter med 3 - 4 dages træning, hvorefter alle de 4 ryttere fortsætter sammen med deres trænere til det internationale World Cup stævne: Oslo Horseshow. 

Det er helt exceptionelt lykkedes for Jette Bach, der er mor til Akademirytter: Dina Bach Sigmundsen, at skaffe 4 invitationer til Akademiets ryttere til det meget eftertragtede stævne.

/Pressemeddelelse

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner