Annika Knudsen Lorentsen
Otte hold er klar til finalen efter dagens kvalifikation ved Agria DRF Mesterskabet for ponyhold hos Hjallerup Rideklub.
Dagens kvalifikation blev vundet Slagelse Rideklub, som i dagens klasse sluttede med samlet 0 fejl og den hurtigste tid. På holdet red Sophie Karoline Emilie Moltke med Lavally Turbo, Maria Espersen med Maybe Spartacus, Silje Frederikke Kristoffersen med Bassy og Karoline Sloth Kjær med Bjerregårds Qlimax.
På andenpladsen var det også et hold som i dag sluttede med samlet nul fejl. Her var det Rebelsig Sportsrideklub, hvor Nicoline Bo Rasmussen med Aille Suki, Sofie Pørksen Conradsen med Natka, Lærke Skaaning Ebbesen med Allihies Superstar og Cecilie König med Verys Girl sikrede sig den flotte placering.
Hillerød Sportsrideklub havde to hold til start, og de blev placeret som henholdvis nummer tre og fire. På holdet som blev nummer tre red Milla Wisti Petersen med County Express, Marie-Louise Hensel Milling med Ballylinn Champ, Josefine Emilie Uhd-Nielsen med Neverlands Mike og Maya Ceder med Borris de Janeiro. Holdet sluttede i dag med samlet 4 fejl.
Karoline Sloth Kjær vandt S1*
Udover mesterskabet har ponyrytterne også redet en masse andre klasser i løbet af weekenden, og stævnets højeste klasse blev afviklet i dag. Her skulle rytterne ride en S1* og her var blot fire ekvipager til start. Bedst i klassen var uden tvivl Karoline Sloth Kjær.
Hun vandt nemlig klassen med Touché, mens hun endte lige udenfor placering som nr. 2 med ponyen Bjerregårds Qlimax.
Se start- og resultatlister for stævnet her.