Sisther de Jeu vinder Grand Prix

10-06-2010 19:01
Med andenhesten Sisther de Jeu vandt Hollands dressurrytter nr. 1 idag Grand Prix i første afdeling af det hollandske mesterskab ved stævnet Outdoor Gelderland i De Steeg
Copyright Ridehesten.com
Edward Gal og Sisther de Jeu (Foto: Ridehesten.com).

Med intet mindre end 74,468% vandt Edward Gal idag Grand Prix med Gribaldi-datteren Sisther de Jeu ved Outdoor Gelderland. 11-årige Sisther de Jeu (mf. Amor) er netop et af en hel stribe Gribaldi-afkom, der netop nu gør sig positivt bemærket i international dressur. Hoppen er opdrættet og ejet af Emmy de Jeu, der driver et meget succesfuldt stutteri i Holland. Med hestene BMC O'Jay e. Jazz og BMC Phoebe e. Regazzoni indtog Marlies van Baalen både anden- og tredjepladsen foran Edward Gal, der kom ind igen som nummer fire med hesten Interfloors Next One e. Jazz. Den gode Gribaldi-søn Stefano kom med Bart Veeze ind på femtepladsen. Stævnet Outdoor Gelder danner også rammen om de hollandske dressurmesterskaber for både juniorer, ungryttere, lille tur og stor tur samt for handicapryttere, ligesom stævnet er et firstjernet internationalt springstævne. Følg med i alle resultater via linket til højre. Mon topkandidaten til det hollandske mesterskab Edward Gal hiver hingsten Moorlands Totilas frem til anden runde?

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner