Sezuan-søn vinder første finale i Ermelo

03-08-2019 16:16

Helgstrands Sezuan-søn So Unique har netop vundet finalen for 4-års heste med Eva Möller her kort før 5-års finalen, hvor der er flere Sezuan-afkom med i medaljedysten, og Eva Möller ligedeles har to heste med

Copyright Ridehesten.com
So Unique

Den 4-årige hannoveranerhingst So Unique e. Sezuan/ Donnerhall fra Helgstrand Dressage og Kleppenhus gentog i eftermiddag sin sejr fra gårsdagens kvalifikation. I dag opnåede ekvipagen intet mindre end 9,64 totalt og med bl.a. et 10-tal for skridt, 9,8 for kapacitet og 9,7 for ridelighed. Hingsten, der i år har bedækket på Helgstrands tyske station, har haft en flot karriere i sit unge liv, og det omfatter bl.a. en særdeles god materialprøve i Dansk Varmblods regi.

Faderen, DV-fløjhingsten Sezuan e. Blue Hors Zack/ Blue Hors Don Schufro, kommer også oprindeligt fra Helgstrand Dressage og har som bekendt vundet UVM tre gange som den eneste hingst i verden. Nu begynder han at sætte et stærkt præg på championaterne, ved dette års første rigtige UVM-finale, der starter om få minutter, står han som far til to af de bedste 5-års heste, Secret og Queenparks Wendy.

Eva Möller, den tyske stjernerytter og mor til fire, måtte skynde sig videre efter æresrunden på So Unique, da hun skal starte hele to Helgstrand-heste i 5-års finalen, Espe og Valverde.

Se resultatet af 4-års klassen.

Copyright Ridehesten.com
So Unique
Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen