Britt Carlsen
19 ryttere formåede at ride hovedspringningen fejlfrit i den et-stjernede Grand Prix, heraf var knap halvdelen danske. Den schweiziske toprytter Steve Guerdat red hurtigt på Sidney, han stoppede tiden på 39,84, hvilket så ud til at være en rigtig god tid, men Lars Nørgaard Pedersen og Corinna kappede knapt 0,25 sekunder af Guerdats tid, og dermed kunne han følge sine konkurrenter forsøge at slå hans tid på 39,49 sekunder. Det så længe ud til at Lars Pedersens tid kunne ”holde hjem”, men så red Linnea Ericsson på banen med Qruella M og hun red nogle meget små vendinger og red mod den afsluttende forhindring i stort tempo. Hun kappede knap 2 sekunder af Lars’ tid, og så var det dansk både på første og andenpladsen. Thomas Sandgaard fulgte op med en super runde på Amarone og han pressede sig ind på tredjepladsen med 39,65 sekund og så var den danske dominans total. Der er rigtig mange besøgende i Odense i dag. Publikum har fyldt tribunerne i Böckmann Arena og de står også tæt omkring banen. Det giver i høj grad en god stemning i hallen.