Sejr til Jennifer Fogh i Riesenbeck

22-03-2024 11:06

Mille Albinus Hjermitslev

Jennifer Fogh Pedersen og Catdaddy tog sejren i den højeste klasse i 145 cm på den første konkurrencedag ved det 2-stjernede internationale stævne i Riesenbeck, Tyskland

Copyright Ridehesten.com
Jennifer Fogh Pedersen og Catdaddy ved CSIO i Uggerhalne 2023. Foto: Ridehesten.com/Kristine Bojsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Mens mange danske ryttere er draget mod syd for at starte udendørssæsonen under varmere himmelstrøg, er det også muligt at gøre det samme i Riesenbeck, Tyskland. Her er en håndfuld danske ryttere i denne uge til start ved det 2-stjernede internationale stævne, der forløber fra onsdag til søndag. 

Torsdag var første konkurrencedag ved stævnet, hvor dagens højeste klasse gik i 145 cm og gav point til verdensranglisten. Det var en flot dansk aften, hvor hele fire danske ryttere blev placerede. 

Bedst, og vinder af klassen, var Jennifer Fogh Pedersen og den 10-årige hingst Catdaddy e. Cascadello/ Quidam de Revel. Se deres vinderrunde i videoen nederst i nyheden.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Søren Pedersen og Tailormade Conita Blue Ps e. Conthargos/ Chacco-Blue blev nummer seks, mens Kamilla Ladefoged Rasmussen og Chico Z e. Clinton/ Quantum blev nummer otte. Den sidste danske placering gik til Torben Frandsen og Goldeneye e. Back Gammon/ Unistar. 

Klassens resultat. 

Start- og resultatlister.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner