Se springrytternes ridt i dag

21-08-2013 21:24

Britt Carlsen

De danske springryttere sluttede i dag holdkonkurrencen ved P.S.I. FEI European Jumping Championships på en 12. plads og selvom det ikke opfylder målet om en plads i finalen, så er springrytternes resultat godkendt

Copyright Ridehesten.com
Andreas Schou og Vivaldi K er bedste dansker på en individuel 27. plads, med mulighed for at nå ind i den individuelle finale på lørdag. (Foto: Ridehesten)

Det var en både tilfreds og lidt ærgerlig landstræner Ridehestens talte med efter springrytternes holdspringning her til formiddag. Lars Pedersen var tilfreds med rytternes indsats på banen i dag, hvor samtlige fire danske ryttere fik fem fejl. Det betød, at holdet manglede de værdifulde 0-runder, som kunne have betydet, at den overordnede målsætning om at nå finalen ville være opfyldt.

Alligevel bekræftede Lars Pedersen, at han så præstationen som værende godkendt. Også set i lyset af, at hver rytter blot fik et enkelt nedslag.
- Alle ryttere kan være tilfredse med deres ridt ved EM, hvor hestene viste de kunne springe banerne, men samtidig ærgrer vi os også over, at ikke en eller to ramte nullet, så vi kunne have gået videre til finalen. Jeg vil mene præstationerne er til godkendt, og så viser det os også noget om, hvor hård konkurrencen er ved dette EM.

Det er dog sådan, at hele tre af rytterne er at finde i morgendagens konkurrence, som individuelle ryttere. Andreas Schou er bedst placeret på en 27. plads og dermed helt tæt på at kunne ride sig ind i den individuelle finale for de bedste 25 ryttere.

Se eller gense rytternes ridt her

På FEI TV kan man også høre begejstringen over dagens springning, hvor den erfarne v-kommentator Steve Hadley betegner dagens springning som "noget af det bedste springning jeg har set". På den individuelle front er kampen om medaljerne også hård idet hele 14 ryttere resultatmæssigt befinder sig indenfor et nedslag fra hverandre.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner