Sadelkåring på Korshøjgaard

01-06-2024 11:49
Avl

Dansk Varmblod afvikler forbunds-sadelkåring hos Randbøl Dressage Academy på Korshøjgaard – tilmelding åbner på mandag

Copyright Ridehesten.com
Polka Perfection M og Dennis Kjær. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Dansk Varmblod afholder flere regionale eksteriør- og sadelkåringer i sommermånederne, og som der er tradition for, afvikles der ligeledes en forbunds-sadelkåring for dressurhopper. Det sker torsdag den 8. august på Randbøl Dressage Academy, Korshøjgaard, det tidligere Blue Hors. Tilmeldingen åbner på mandag den 3. juni, og her gælder først-til-mølle-princippet.

Hvad skal hoppen igennem ved sadelkåring
Sadelkåring er en eksteriørkåring + rideafprøvning i dressur el. spring. Ved bestået rideprøve tilføjes R foran kåringsgraden, som feks. RDH. Hoppen måles, der tjekkes signalement og mikrochip samt hestepas afleveres. Hoppen mønstres på fast bund i skridt og trav.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Dressurhopper rides bedømmes to ad gangen i ridehuset af egen rytter til bedømmelse af alle tre gangarter samt ridelighed og kapacitet.

Når gangartsbedømmelsen er færdig, skridter hopperne for en lang tøjle, mens dommerne giver karakteristik og oplyser kåringsgrad. De bedste udtages til en finale senere samme dag, hvor de mønstres i skridt og trav. De bedste finalister udtages til Eliteskuet.

/Varmblod.dk

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner