Sådan plejer du dine sponsorer

11-02-2019 06:54

Mange ryttere drømmer om en sponsor, men hvordan får du en sponsor? Og hvad indebærer god sponsorpleje?

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Sponsoren vil se på din målsætning, hvad er din plan - drøm/mål. Det er meget vigtigt at turde drømme og tage sponsoren med på rejsen. Resultater er vigtige, men måske ikke det primære, det kommer an på, hvorfor sponsoren skal med på rejsen. Har du en plan, et det o.k. at vise, at du er på vej til at skifte fra pony til hest eller skifte hest, så målet ikke er sportsligt, men det er rejsen og målet derefter.  - Vis mig en plan over 1-5 år, og fortæl om din sport, og hvad er det så, vi skal gøre for dig? Noget håndgribeligt, hvor vi kan vise, at vi er ved at hjælpe dig til at nå dit sportslige mål, understregede Vivi Oakholm, der er manager, consumer concepts i Ecco.

Hun opfordrede også til at søge sponsorer, hvis produkter man anvender. - Det vil skinne igennem, såfremt det ikke er produkter, du kan relatere dig til, så virker det kunstigt, understregede Vivi.
Hun opfordrede også til en forventningsafstemning med sponsoren, og i det hele taget at have en god dialog. Det kan være en gang i kvartalet, mere behøves ikke, men inviter gerne til events, arrangementsmæssigt har ridesporten mange muligheder, som f.eks. Dansk Varmblods hingstekåring i Herning.
- Skab noget godt indhold på de sociale medier, og gå i dialog med sponsoren - hvad er det for budskaber du og sponsoren gerne vil have ud, og husk at kombinere dine og sponsorens værdier. Det kan være sundhed, bæredygtighed med mere. Og endelig, husk at leve op til, hvad der står i sponsoraftalerne i forhold til brug af udstyr, tøj mv. Og opslag på de sociale medier skal være ærlige og troværdige. Få taget nogle gode billede, både når det går godt og knap så godt, og forklar hvorfor, og følg op med et positivt opslag nogle dage senere, sagde Vivi Okholm. Og til slut opfordrede hun til at huske at sige tak til fans, hjælpere, familie og sponsorer.

I denne måneds udgave af magasinet Ridehesten kan du få indblik i god sponsorpleje og få flere fif fra Vivi Oakholm fra Ecco, der gav deltagerne gode råd til god sponsorpleje ved træningssamling i Ecco Centeret i Tønder.

Læs også

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner