De øvelser, der har til formål at ligeudrette hesten, er først og fremmest at ride på buede spor, schenkelvigninger, og når man når lidt længere hen i uddannelsesforløbet også sidebevægelser, hvor især versader er meget gavnlige. Dvs. øvelser, som gør hesten mere lydig for rytterens schenkler. At ride kontragalop er også en god øvelse for at forbedre hestens ligeudretning. I kontragalop skal man være særlig opmærksom på, at forparten hele tiden er rettet lige på bagparten. Hvis hesten fx " smider" bagparten ud til højre, skal rytteren med den højre schenkel forhindre det højre bagben i at træde ud til siden og samtidig skal den venstre schenkel bruges tættere ved gjorden for at animere det venstre bagben til at træde mere fremad. Den venstre skulder støttes med den venstre tøjle, som skal holdes lidt lavt, og med den høre tøjle rettes forparten så meget ind, at det højre forben kommer på linje med det højre bagben. 

Opbyg uddannelsen rigtigt
Man kan først opnå at samle en hest ved at bygge dens uddannelse rigtigt op trin for trin gennem tålmodigt og målrettet arbejde.
Ved at ride overgange på såvel lige som buede spor, kan man forbedre hestens ligeudretning og dens samlingsgrad, vel og mærket, hvis den allerede er spændstiggjort. Når man vil forsøge at udvikle hestens bærende kraft, skal den energi, som man normalt forsøger at opnå for at fremme hestens afskub ved at ride noget bedre fremad, samtidigt med at man gør det muligt gennem at give efter på hånden, nu opfanges af en modholdende eller sågar forholdende tøjle, så energien bliver opfanget og forplanter sig ned igennem en løsgjort ryg til bagparten. Herved opnår man, at hesten i højere grad bærer sig selv og bliver mere rummelig i sin bevægelse.
Rytteren skal i den forbindelse passe særligt på, at den opsamling af energi, som foregår ved hjælp af den modstående eller forholdende tøjle, sker med så megen finfølelse og dygtighed, at bagbenene ikke bliver forhindret i at træde længere ind under kroppen. Alle øvelser, hvis formål det er at animere hesten til at forbedre sin bærekraft, kalder man samlende øvelser. Dertil hører især både hele og halve parader som vel at mærke bliver udført korrekt.

Hvorvidt man benævner en øvelse som værende "samlende" eller samlet" afhænger af, hvor perfekt den bliver udført. Hvis man fx tager en tilbagetrædning, så er den så længe, der er tale om den grundlæggende uddannelse, samlende, fordi man tillader hesten at søge lidt dybere ned for at være i stand til at bruge (hvælve) ryggen i tilbagetrædning. Er der derimod tale om den mere videregående uddannelse, så skal hesten træde tilbage med mere rejsning og med selvbæring, og så er øvelsen samlet.

Den gyldne regel
Det er en gylden regel, at man efter at have redet samlende og ligeudrettende øvelser i en vis tid, rider friskt fremad igen for at sikre sig, at gangarterne bevare deres regelmæssighed og det korrekte bevægelsesmønster. Ved at ride en middetrav umiddelbart efter en fase hvor man har arbejdet med samlende øvelser, vil det ud fra, hvor korrekt og taktfast middeltraven er, kunne afsløres om det samlende arbejde har været udført korrekt, eller om hesten overhovedet er i stand til at overkomme det samlende arbejde. Hvis hesten i middeltraven lægger sig på biddet, eller ikke er i stand til at finde den rene takt, går imod schenklen eller stiver sig, så har det forudgående samlende arbejde enten været for meget for den, eller det har været udført forkert. Hvis middeltraven derimod bliver udført med regelmæssige, løsgjorte og udtryksfulde trin, er det en bekræftelse på, at det forudgående samlende arbejde har været rigtigt. Er det tilfældet, vil hesten være i stand til smidigt at  "tage sin rytter med sig", og til, som følge af den større og mere jordvindende bevægelse, at forlænge sin hals tilsvarende, og trave spændstigt, taktfast, løsgjort og lige med en let støtte på biddet.

Læs også første del af Sådan får din hest mere bæring HER