Så gælder det Grand Prix Special

23-08-2013 08:39

På MC Arena gælder det i dag det første individuelle mesterskab i Blue Hors FEI European Championship i Grand Prix Special. Vi opdaterer løbende denne nyhed

Copyright Ridehesten.com
Nathalie zu Sayn-Wittgenstein og Digby.

Der er i dag 30 startende ekvipager i Grand Prix Special. Kun den bedste halvdel - 15 ekvipager - går videre til søndags finale, hvor der rides om medaljer i Grand Prix Kür. Her kan hver nation kun få tre ekvipager videre, så får fx Tyskland fire ekvipager i top 15 i dag, er det kun de tre bedste, der kan starte i Grand Prix Kür, og der fyldes op med den næstplacerede (nr. 16) fra Grand Prix Kür.

------------------------------------------------------------------------------------------------

Kl. 14.26: Også GPS-mesterskabet ved dette EM må gå i historiebøgerne. Hollandske Adelinde Cornelissen har netop været på banen, og hun var den fjerde rytter, der red forkert program. Faktisk lavede hun nøjagtig samme fejl som Charlotte. Adelinde har scoret 81,548%, og har nu sikret sig en bronzemedalje. Alle tre medaljetager red fantasktisk - og alle tre red forkert program!

Kl. 14.14: - Jeg er lidt skuffet over mig selv. Jeg skulle have haft Digby lidt skarpere på mine hjælpere i dag, men han er ved at være lidt træt. Han var super i Grand Prixen igår, og havde ikke så meget energi idag, sagde Nathalie zu Sayn-Wittgenstein om sit ridt.

Kl. 14.04: Hverken værre eller bedre - Charlotte Dujardin red også forkert, og opdagede det, da publikum brød ud i et stort kollektivt suk. Hun red ind i 2-serier på diagonalen i stedet for galoptraverser. På trods af fejlen blev det til 85,699%.

- Det var en dyr fejl, og jeg er skuffet over mig selv, men jeg meget glad for Valegro. Hun har super. Jeg hørte allerede nede på opvarmning, at både Patrik og Helen havde redet forkert!

Kl. 13.58: Kittel red forkert - og minsandten om ikke også den regerende World Cup-mester Helen Langehanenberg red forkert under sit fantastiske ridt. Den sidste travøgning på langsiden fik hun lagt ind på diagonalen og kom i tanke om det på midten. Hun ærgrede sig grummeligt og fik styret omkring, hvorefter hun redt programmet færdigt. 84,330% blev det til. 

- Det var det værste der kunne ske, og jeg er gal på mig selv over det, men jeg er kun et menneske. Jeg er stolt af Damie, som gjorde det fantastisk.

Kl. 13.49: Anna Kasprak har netop præsteret et glimrende ridt belønnet med 76,682%. Hun havde mistet en knap i sin ridejakke lige før indridning, men først til allersidst fløj plastronen uden for jakken. Under travturen begyndte Donnperignon at ryste en del på hovedet og så ud til at være generet i ørerne. Anna fik styr på uroen i den frie skridt, inden hun leverede en super galoptur. 

Kl. 13.20: Carl Hester kom ind på andenpladsen lige efter Kristina Sprehe. - Standarden er så høj, at man er nød til at tage risici, og det koster selvfølgelig også. Uthopia var brav idag, og han giver en fænomenal følelse i fri trav. I er godt tilfreds.

Kl. 13.11: Tyske Kristina Sprehe har netop leveret en toppræstation med hingsten Desperados til over 79%. - Han kom rigtigt fint tilbage til mig, og vi havde ingen taktfejl i passage. Det gik meget bedre i dag.

Kl 12.59: Heller ikke Isabell Werth red uden fejl i dag. - Jeg satsede for meget inden overgang til plaffe, og det misforstod han. Det er ingen tragedie. Han er kun 11 år og lavede mange fine ting. 

Kl. 12.39: Det var en meget skuffet Andreas Helgstrand, der red ud af banen med Akeem Foldager. Resultatet på 71,101% bevidner om, at det desværre ikke gik som ønsket. Akeem var ikke helt skarp i dag, og der indløb for mange fejl.

Kl. 12.14: Vicky Max-Theurer og Augustin tog føringen med 75,119% for et kort bemærkning, inden tyske Fabienne Lütkemeier kom med D'Agostino og overtog topplaceringen med 75,818%.

Kl. 11.57: Valentina Truppa og Eremo del Castegno har netop været på banen men levede ikke helt op til deres sædvanlige niveau. - Jeg er ikke så glad for mit ridt i dag, hvor han spændte op og det gik ud over galopturen.

11.37: - Han var rigtig fin idag og vi havde kun nogle småting pga. spændinger. Jeg er meget tilfreds og håber det rækker til en plads i kürfinalen!, sagde Marcela Krinke Susmelj efter at havescoret 72,039% på DV-hesten Smeyers Molberg.

Kl. 11.29: Hollandske Hans Peter Minderhoud har med hingsten Glock's Romanov lagt sig snævert foranlandsmanden Heijkoop. Udover fejl i etterne på den sidste midterlinje var der ikke meget at komme efter, og ekvipagen sluttede på 73,304%. 

Kl.10.49: Minne Telde er netop redet af banen på sin dejlige Sandro Hit-søn Santana og med stor dommerenighed har hun lagt sig ind på en foreløbig andenplads med 72,634%.

Kl. 10.28: Efter pausen har hollandske Danille Heijkoop taget føringen med Gribaldi-sønnen Kingsley Siro med 73,140% efterfulgt af portugisiske Goncalo Carvalho og lusitanohingsten Rubi. - Det gik meget bedre idag og jeg er glad nu. Han kan faktisk piaffere til et 10-tal, men det er lidt svært foran det store publikum, fortalte en glad og lettet Heijkoop.

 Kl. 09.51:Spanieren José Antonio Garcia Mena har lagt sig i spidsen med  70,179% med PRE-hingsten Norte Lovera.

Kl. 09.30: Østrigske Renate Vogelsang har med Florestan-sønnen Fabriano lagt sig ind på andenpladsen efter danskeren. - Det gik udmærket i dag. Jeg følte jeg havde mere energi i mit ridt denne gang.

Kl. 09.09: Thomas Sigtenbjerggaard åbnede idag arenaen som testrytter i Grand Prix Special medhollandske Negro-søn Nintendo og til kommentarer fra den svenskedommer Eric Lette. Lone Bang Larsen fulgte efter på Fitou L e. Florestan I som klassens første rytter. Det blev til knap 70% for et flot ridt med mange højdepunkter bl.a. flotte changenentsserier og travøgninger. Lone og Fitou er altid garant for en god piaffe- og passagetur, dog der nogle småting i dag, bl.a. den ene piaffe lidt for fremadgående.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner