Så er DM-stævnet på Vilhelmsborg i gang

30-01-2020 21:25

Annika Knudsen Lorentsen

I denne uge afvikles de indendørs mesterskaber i springning for junior-, ung- og seniorryttere, og i dag har flere af mesterskabsdeltagerne redet en opvarmningsklasse, mens en masse andre ryttere også har været til start

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

I dag er der blevet redet en række klasser i højden fra 115 til 135 cm, og til start i disse klasser har blandt andet været en del af de mesterskabsryttere som i løbet af weekenden skal dyste i Agria DRF-Mesterskab. 

Banebyggerteamet havde allerede i dag lavet nogle avancerede linjeføringerne, så klasserne i dag var også en god måde at teste formen på. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Dagens højeste klasse var en MA1* springning, og her gik sejren til Ulrich Gaarslev med Gaby Ask. På andenpladsen blev det Dennis Steffenauer og Boy-S, en ekvipage som er tilmeldt seniormesterskabet, hvor første runde går i morgen aften. På tredjepladsen  i klassen blev det Christina Madsen og Favorit Win, en ekvipage som ligeledes er til start i seniormesterskabet.

I morgen afvikles første kvalifikation for henholdsvis junior og senior. Juniorrytterne skal i aktion fra kl. 18.40, mens seniorrytternes kvalifikation går kl. 20.30.

Følg stævnet, og se start- og resultatlister her. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner