Så er de i gang på Blue Hors

14-11-2014 13:19

Starten er gået for Blue Hors Dressurfestival, der så småt startede i går og løber frem til og med søndag, og bl.a. byder på finale i Bundgaard Byg Cup

En enkelt klasse blev allerede afviklet i går, nemlig TG Horseboxes MB1, som blev vundet af Blue Hors’ egen rytter, berider Allan Grøn på hingsten Zick Flower e. Blue Hors Zack/Blue Hors Romanov (opdr. Andreas Gregersen) med en score på 75,338%.

Nu er fredagen første klasse, TG Horseboxes MB1, blevet afgjort, og her var det   danmarksmester Lone Bang Larsen på Bakkely's Onandt e. Onassis/Michellino (opdr. Preben Hald), der red sig til sejren med et resultat på 74,408%, foran Allan Grøn på Zick Flower, som blev nummer to med 73,289%. Tredjepladsen blev indtaget af Sanne Henningsen på Dancer Khan e. Dancier/Midt-Vest Ibi-Light (opdr. Jens Aage Nielsen Stutteri Khan) med 72,368%.

Stævnet fortsætter til ud på aftenen, inden det fortsætter igen i morgen hele dagen i morgen, hvor man kan se frem til bl.a. Bundgaard Byg Cup, fremvisning af hingste og Wiegaarden Grand Prix.

Søndag gælder det bl.a. finalen i Bundgaard Byg Cup, fremvisning af hingste og Blue Hors Grand Prix Kür.

Se flere resultater HER.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner